Nu er det jo ikke meningen, at denne blog skal handle om mad. For jeg er faktisk ikke specielt god eller kreativ i et køkken. Men nu er det jo ved at være jul, og jeg ville for første gang prøve at lave brunkager – min mors brunkager. De blev super lækre, men af en eller anden underlig grund ikke helt ligesom hendes. Hun er dog også mere rutineret. Jeg bagte dem i går, men mit køkken dufter stadig af dem – det er det første, man rammes af, når man træder ind i lejligheden. Så nu er jeg rigtig i julestemning.

 

Opskrift til ca. 125 stk.:
Ingredienser:
500 g hvedemel
250 g smør
250 g sukker
250 g mørk sirup
4 tsk. stødt kanel
2 tsk. stødt nelliker
1 tsk. potaske
1 spsk. koldt vand
50 g hakkede mandler
Fremgansmåde:
1. Smelt smør, sirup og sukker i en gryde til sukkeret er opløst. Det må ikke kode. Lad det køle af.
2. Opløs potasken i vandet. Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej og sæt den i køleskabet i mindst 1 time (jeg vil mene, den skal stå der ca. 3 timer).
3. Skær dejen i tynde skiver og sæt dem på en smurt bageplade (bagepapir er lige så godt).
Bagetid:
Ca. 6 min. i en 200 grader forvarmet ovn, varmluft 180 grader (Giv dem hellere ca. 8 min.)
Kagerne skal være afkølede før de lægges i tætsluttede kagedåser.
Glædelig jul!

 

Follow on Bloglovin