New In #02

Jeg faldt pladask for denne kjole fra MTWTFSS Weekday i Weekday, og måtte bare have den med det samme! På beløbet, tak! Dyr var den nu ikke – den koster kun 350 kr. Jeg synes den er så fin med de lange, gennemsigtige ærmer, og den måde den bare falder løst på. Den er jo perfekt til årets julefrokoster og juleaften (læs: den oppustede julemave kan ikke ses- genialt!). Jeg er ret sikker på, jeg kommer til at bo i den hele vinteren, så de penge er givet meget godt ud. Nu skal jeg bare eksperimentere med forskellige måder at style den på – jubiii!

Jeg tror jeg med sikkerhed kan anbefale den til ALLE! Jeg kan også forestille mig, at den bliver udsolgt forholdsvist hurtigt, så man skal måske være hurtig, hvis man ligesom jeg, er blevet smask forelsket i kjolen.

 

Follow on Bloglovin

New In #01

I går fik jeg endelig mine fine, nye støvler ind af døren! Perfekte til byture i den kolde, danske vinter – Ja, jeg er meget kuldskær, så åbne sko vil ikke fungere for mig.

Fine detaljer på siden.

 

 

Jeg er særlig pjattet med den flade 90’er snude.

 

 

De er i ægte læder og er af mærket Deena & Ozzy. Jeg købte dem på udsalg på Urban Outfitters, så de kan muligvis ikke fås længere. Men jeg synes nu alligevel, jeg ville dele dem, for de er da fandens lækre! Mine fødder er i hvert fald meget tilfredse.

 

 

Follow on Bloglovin

Pernille Corydon

Jeg er for nylig faldet over den danske smykkedesigner Pernille Corydon – Jeg er solgt! Smykkerne er i stilrent, tidsløst dansk design, og man kan lave lige præcis det look, man er til – personligt vil jeg gå efter nogle rå sammensætninger. Smykkerne fremstilles i sølv, forgyldt sølv og oxideret. Nogle er også med halvædelsten. Rene linjer og geometriske former kendetegner især designet, og man kan sagtens mixe og matche de forskellige serier.

Det er en perfekt julegaveidé til andre eller din egen ønskeliste. Og de fås til meget overkommelige priser!

Jeg har selv smækket disse tre lækre sager på min ønskeseddel:

Besøg hjemmesiden pernillecorydon.dk og få masser af lækker inspiration.

Follow on Bloglovin

Hej Verden!

Det blev tirsdag d. 27. november 2012 jeg oprettede mig en blog.
På en sygedag.
Jeg har i en del år være lidt on/off på idéen om at starte – hvad skulle jeg dog skrive om? Sandheden er, at det ved jeg endnu ikke. Det finder jeg nok ud af efterhånden. Blogging handler vel egentlig også i første omgang om, at skrive om det, man interesserer sig for(?) Nu lyver jeg faktisk lidt – Jeg har en Tumblr blog, som udelukkende har indeholdt billeder, jeg har taget. Den er dog gået lidt i stå, og jeg føler, det er på tide at prøve et dansk publikum.

Hej verden!
– Jannie Helle