SecondHandFund #03

Jeg har fundet min julehalskæde! Det er igen min søde mormor, der er lidt genial – og en god kontakt at have i en vestjysk genbrugsbutik.

Fundet er faktisk ikke særlig nyt. Jeg har såmænd bare genfundet den. Min mormor fandt den til mig for ca. tre år siden og dengang vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle bruge den. Jeg kunne rigtig godt lide den; men det var lidt lige som om, den ikke rigtig passede ind i modebilledet dengang. Og nu fandt jeg den så lige frem fra gemmerne og blev henrykt!

Den består af en masse sølvringe i forskellige størrelser, som er sat på en masse små kæder. Den er fin, ligesom på billedet, til at peppe en småkedelig t-shirt op; men man kan også have den på under en skjortekrave.

 

Glædelig jul!

 

 

Follow on Bloglovin

Pernille Corydon

Jeg er for nylig faldet over den danske smykkedesigner Pernille Corydon – Jeg er solgt! Smykkerne er i stilrent, tidsløst dansk design, og man kan lave lige præcis det look, man er til – personligt vil jeg gå efter nogle rå sammensætninger. Smykkerne fremstilles i sølv, forgyldt sølv og oxideret. Nogle er også med halvædelsten. Rene linjer og geometriske former kendetegner især designet, og man kan sagtens mixe og matche de forskellige serier.

Det er en perfekt julegaveidé til andre eller din egen ønskeliste. Og de fås til meget overkommelige priser!

Jeg har selv smækket disse tre lækre sager på min ønskeseddel:

Besøg hjemmesiden pernillecorydon.dk og få masser af lækker inspiration.

Follow on Bloglovin