SecondHandFund #04

Jeg skal til London på mandag og har virkelig forsøgt at spare på mine penge. Men alligevel smuttede jeg lige ind i den lokale genbrugsbutik “bare lige for at kigge”. Men det kan jeg jo selvfølgelig aldrig nøjes med. Så det blev til denne flotte jakke, som jeg tror vil være perfekt til foråret og sommeraftener. Den kostede kun 30 kr., så til den pris, syntes jeg, det var okay.

 

Follow on Bloglovin

Lately: Instagram

Her er et lille udpluk af den seneste måned instagram-uploads. Den har stået på en smuk julemorgen, mine katte i Jylland, lidt nytår, sne og frost, nyt flot iPhone cover (<3) og en ret grum varsel for 2013 nytårsdag.

 

 

 

Follow on Bloglovin

DIY: Vægkalender

Dette må være en af mine store stoltheder i min lejlighed – og vi (min roomie og jeg) har helt selv lavet den! Vi havde fået lidt inspiration fra nettet, hvor man kunne købe en wallsticker, der var udformet som en kalender. Men den var desværre en smule for dyr, så vi tænkte, HEY! Den laver vi da bare selv! Det eneste, vi har brugt, er tavlelak, malertape og en tommestok. Det er utrolig simpelt.

Bemærk dog, at det er vigtigt, at man køber en god tavlelak, og ikke bare køber den billigste, man kan finde. Ellers kan det være svært, at viske kridtet helt ud. Det understegede den søde Silvan-mand i hvertfald.

Vi valgte også at lave en lille tavle ved siden af kalenderen, hvor man kan skrive indkøbsliste, små beskeder og andet sjovt.

Og, jaaaaah, jeg skal til London d. 28. januar! 😀

 

 

Follow on Bloglovin

SecondHandFund #03

Jeg har fundet min julehalskæde! Det er igen min søde mormor, der er lidt genial – og en god kontakt at have i en vestjysk genbrugsbutik.

Fundet er faktisk ikke særlig nyt. Jeg har såmænd bare genfundet den. Min mormor fandt den til mig for ca. tre år siden og dengang vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle bruge den. Jeg kunne rigtig godt lide den; men det var lidt lige som om, den ikke rigtig passede ind i modebilledet dengang. Og nu fandt jeg den så lige frem fra gemmerne og blev henrykt!

Den består af en masse sølvringe i forskellige størrelser, som er sat på en masse små kæder. Den er fin, ligesom på billedet, til at peppe en småkedelig t-shirt op; men man kan også have den på under en skjortekrave.

 

Glædelig jul!

 

 

Follow on Bloglovin

SecondHandFund #02

Uha. Det er godt nok lang tid siden, jeg har blogget. Jeg har også haft virkelig travlt med eksamensopgave det meste af måneden. – Eller, det er faktisk løgn. Jeg har blogget ret meget i løbet af måneden. Det har nemlig været produktet i min eksamensopgave. Det er bare en anden, lukket blog. Men nu holder jeg lidt ferie i ca. en uge og har lidt mere tid til denne blog.

Dette secondhandfund er godt nok ikke et fund, jeg selv har gjort; men det er min kære mormor, der har været på spil. Hun arbejder i en genbrugsbutik i vestjylland, hvor man iøvrigt finder de BEDSTE genbrugsbutikker. Her i København er det for dyrt, og de gode ting bliver ofte snappet lige så snart, de bliver sat til salg. Hjemme i vestjylland er det billigt, de ansatte er ikke altid klar over, hvor fede nogle af de ting, de får ind er og de fleste kunder ved heller ikke, hvad der er fedt.
Jeg beder ofte min mormor om at kigge efter nogle bestemte ting til mig og så finder hun dem som regel. Jeg har f.eks. fået hende til at samle det der “wannabe” musselmalet stel til mig. Det vækker mange barndomsminder hos mig, fordi min mormor og bedstefar havde det stel. Men min mormor har desværre smidt det ud, hvilket hun i den grad fortryder i dag.

Jeg har også fået hende til at kigge efter kærnelædertasker til mig. Hun har tidligere fundet en stor, lækker skoletaske til mig og nu har hun så fundet denne:

Jeg fik denne lækre kærnelædertaske som en del af min pakkekalender.

 

Follow on Bloglovin