Jeg har fundet min julehalskæde! Det er igen min søde mormor, der er lidt genial – og en god kontakt at have i en vestjysk genbrugsbutik.

Fundet er faktisk ikke særlig nyt. Jeg har såmænd bare genfundet den. Min mormor fandt den til mig for ca. tre år siden og dengang vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle bruge den. Jeg kunne rigtig godt lide den; men det var lidt lige som om, den ikke rigtig passede ind i modebilledet dengang. Og nu fandt jeg den så lige frem fra gemmerne og blev henrykt!

Den består af en masse sølvringe i forskellige størrelser, som er sat på en masse små kæder. Den er fin, ligesom på billedet, til at peppe en småkedelig t-shirt op; men man kan også have den på under en skjortekrave.

Glædelig jul!

Uha. Det er godt nok lang tid siden, jeg har blogget. Jeg har også haft virkelig travlt med eksamensopgave det meste af måneden. – Eller, det er faktisk løgn. Jeg har blogget ret meget i løbet af måneden. Det har nemlig været produktet i min eksamensopgave. Det er bare en anden, lukket blog. Men nu holder jeg lidt ferie i ca. en uge og har lidt mere tid til denne blog.

Dette secondhandfund er godt nok ikke et fund, jeg selv har gjort; men det er min kære mormor, der har været på spil. Hun arbejder i en genbrugsbutik i vestjylland, hvor man iøvrigt finder de BEDSTE genbrugsbutikker. Her i København er det for dyrt, og de gode ting bliver ofte snappet lige så snart, de bliver sat til salg. Hjemme i vestjylland er det billigt, de ansatte er ikke altid klar over, hvor fede nogle af de ting, de får ind er og de fleste kunder ved heller ikke, hvad der er fedt.
Jeg beder ofte min mormor om at kigge efter nogle bestemte ting til mig og så finder hun dem som regel. Jeg har f.eks. fået hende til at samle det der “wannabe” musselmalet stel til mig. Det vækker mange barndomsminder hos mig, fordi min mormor og bedstefar havde det stel. Men min mormor har desværre smidt det ud, hvilket hun i den grad fortryder i dag.

Jeg har også fået hende til at kigge efter kærnelædertasker til mig. Hun har tidligere fundet en stor, lækker skoletaske til mig og nu har hun så fundet denne:

Jeg fik denne lækre kærnelædertaske som en del af min pakkekalender.

På sådan en kold, blæsende dag, hvor vinden hyler og sneen fyger (ja, hov, det kom nu lige pludselig til at rime lidt), får jeg altid én bestemt sang på hjernen. Nemlig Snow Brigade med det dejlige danske band, Mew. Det er et af mine yndligsbands – særligt om vinteren. Jonas’ lækre, lyse stemme passer bare så godt til en smuk, kold dag som i dag. Også selvom jeg tilbringer denne 2. søndag i advent på universitetet. Jeg kan trods alt sidde og kigge ud på sneen.

Så den her går ud til jer fra den hårdtarbejdende studerende. Jeg håber jeres søndag er lidt hyggeligere end min.

Hvor ville jeg iøvrigt ønske, at de havde lavet en musikvideo til denne skønne sang.

Nu er det jo ikke meningen, at denne blog skal handle om mad. For jeg er faktisk ikke specielt god eller kreativ i et køkken. Men nu er det jo ved at være jul, og jeg ville for første gang prøve at lave brunkager – min mors brunkager. De blev super lækre, men af en eller anden underlig grund ikke helt ligesom hendes. Hun er dog også mere rutineret. Jeg bagte dem i går, men mit køkken dufter stadig af dem – det er det første, man rammes af, når man træder ind i lejligheden. Så nu er jeg rigtig i julestemning.

Som de fleste andre, holder jeg også meget af at tage billeder. Det er en bølge der er kommet siden smartphonen, og især siden diverse kamera apps og billedredigerings apps kom frem.

Jeg elskede også at tage billeder før jeg fik fingerende i min smarte telefon; men det er blevet noget helt andet for mig i dag. Man siger at det bedste kamera, der findes, er det, man altid har på sig. Og det kunne heller ikke være mere rigtigt. Mit spejlreflekskamera ligger og samler støv, og kommer kun frem ved særlige lejligheder. Det vil sige højtider, fødselsdage og rejser. Hvis du kigger i dine forældres gamle fotoalbums er der stort set kun billeder fra de før nævnte øjeblikke. Man kan jo ikke komme udenom, at man tager helt fantastiske billeder med et spejlrefleks kamera. Men med kameraet man altid har på sig, som i de flestes tilfælde er telefonen, får man også taget billeder af sin hverdag. Det er det, der er nyt. Der er kommet mere spontanitet ind i billedet. De nye kameratelefoner har nogle acceptable kamera, som tager ret gode billeder, som man så kan redigere direkte på telefonen med et utal af redigerings apps. Og så er der også kamera apps. Min personlige favorit har i en del år været Hipstamatic. Jeg vil måske i et senere indlæg fortælle lidt om nogle af mine yndlings apps. Her vil jeg egentlig bare lade det være ved det simple og dele nogle af mine Instagrambilleder. Nogle af dem er dog originalt taget med Hipstamatic.